Støttekoncert for syge børn i Ukraine ved Bozhyk Duo
Fredag og lørdag aften åbner Sankt Nicolai Kirke dørene for to støttekoncerter med ukrainske Bozhyk Duo. Koncerterne er til fordel for syge børn i Ukraine. Entré koster 150 kr. for voksne og 50 kr. for børn.
Koncerter og musikCity: Gågade og torve
Fredag og lørdag aften åbner Sankt Nicolai Kirke dørene for to støttekoncerter med ukrainske Bozhyk Duo.
Duoen består af violinisten og komponisten Oleksandr Bozhyk og pianisten Yuliia Bozhyk, der sammen optræder med egne arrangementer og velkendte melodier – fra klassisk til populært.
Koncerterne er til fordel for syge børn i Ukraine og er blevet til i samarbejde mellem Sankt Nicolai Sogn, Klub Ukraina og Hjælp syge børn.
Inden koncerten fra kl. 18.00-19.00 vil der være salg af kaffe og kage i kirken.