Natur, udfordring og festival i ét

Snør løbeskoene og oplev Vejle Ådals natur på tætteste hold til Landsstævnets halvmaraton – med både motion og musik på programmet.

Vi kan ikke løbe fra det…

At vi i Vejle har nogle af de smukkeste naturområder. Vejle Ådal er et pragteksemplar herpå. Så hvorfor ikke snøre løbeskoene sammen med os, og tage en tur igennem den fantastiske natur, samtidig med at du udfordrer dig selv?

Til Landsstævnet til sommer kan du nemlig tilmelde dig Danmarks måske flotteste halvmaraton, som snor sig gennem netop Vejle Ådal – se blot videoen her for at få en smagsprøve på de fantastiske omgivelser. Det får dig helt til at glemme, at du løber.

Halvmaratonet er en del af Landsstævnets officielle program og kan opleves med en dagsbillet, som også giver adgang til stævnepladsens mange aktiviteter og aftenstemning.

Drømmer du om at være med?