Tag en kreativ pause hos Farveriet!
Giv skærmen en pause og vær med til kunstprojektet "Se op".
Dekorér en CD hos Farveriet
Kom forbi, og dekorér en CD med dit allerbedste minde – eller snup en CD med og lav den derhjemme! Så bliver du en del af et hemmeligt kunstværk, der offentliggøres under Landsstævnet i Vejle 3.-6. juli. Og vi kan godt garantere, at det bliver fint!
Samtidig får du en pause fra skærmen og bruger et øjeblik på at være kreativ. Derfor hedder kunstværket også ”Se op”. Det er nemlig en påmindelse til os alle sammen om at huske, at se op fra skærmen og være i nuet.
Vi håber, du vil være med.
Projektet er støttet af Sydbank Fonden.

