Trafik og parkering under DGI Landsstævne 2025

Vejle Kommune skaber i samarbejde med DGI og Sydtrafik nye, midlertidige transport- og parkeringsmuligheder til gæster og borgere under Landsstævnet.

Fra den 3. juli til 6. juli er Vejle vært for folkefesten DGI Landsstævne 2025. Det bliver fire dage med idræt om dagen og fest og koncerter om aftenen i og omkring Vejle midtby.

Vi forventer, at cirka 50.000 deltagere, borgere og gæster samlet set finder vej til Vejle i løbet af dagene. Første store rykind sker mandag den 2. juli, når cirka 6.200 højskole- og efterskoleelever ankommer.

Det betyder, at der i løbet af hele stævneugen vil være en række midlertidige trafikale ændringer, der kan påvirke din rute til og fra Vejle i mindre omfang. Det er dog med undtagelse af torsdag den 3. juli i tidsrummet 17.00 til 19.15, hvor dele af Vejle midtby spærres af, da stævnets store åbningsparade går samlet gennem byen i retningen mod Stævnecentrum. Ejendomme og virksomheder, som påvirkes heraf, modtager yderligere information via e-boks.

Du finder et overblik over trafikafviklingen her.

Gratis busser

Alle kan gratis benytte by- og lokalbusser i Vejle Kommune under stævnet. 

Busserne har enten ankomst til - og afgang fra - Stævnecentrum eller Vejle Station i Vejle midtby. Disse to knudepunkter er direkte bundet sammen af en gratis shuttlebus, der kører seks til otte gange i timen hele dagen igennem. 

Regionale busser og tog er ikke gratis.

Læs mere om gratis tog og busser under Landsstævnet.

Brug Rejseplanen

Alle ruter – både de specielle landsstævnebusser, der primært fragter deltagere fra lokale overnatningsstederne, og de almindelige by- og lokalruter – vil være at finde i Rejseplanen-app og på Rejseplanen.dk. Med andre ord kan Rejseplanen hele tiden fortælle, hvordan du hurtigst kommer fra A til B under Landsstævnet.

Svar om trafik og vejlukninger